Studieretningsprojekter
Her i
efteråret er der blevet rundsendt adskillige mails vedrørende mulige
opgaveforslag til studieretningsprojekter med matematik. Som nævnt
er det beklageligt, vi har ligget underdrejet i efteråret pga. den
manglende fagkonsulent i matematik på hhx. Mange har utvivlsomt
kastet misundelsesværdige blikke til de kolleger, der har fået
udleveret en række konkrete opgaveforslag fra de respektive
fagkonsulenter. Fra foreningens side er vi helt klar over, vi ikke
har kunnet løfte opgaven optimalt; men vi har dog forsøgt med lidt
brandslukningsøvelser. I oktober kontaktede vi som bekendt Tage Bai
Andersen og sammen med ham, fik vi lavet en brainstorming, der
resulterede i en form for overordnet idékatalog, der måske kunne
inspirere berørte lærere.
I december
har mange kolleger så skullet formulere nogle konkrete
opgaveforslag; men desværre er det sent, der kom konkrete forslag
rundt i mailringen, så realistisk set er det nok desværre kun få
kolleger, der har fået gavn heraf i år. Fra HMF’s side har vi
bevidst undladt at vurdere og sortere i de forslag, der er indkommet
fra kolleger, idet vi skønner, jo større variation og bredde – jo
bedre.
Vi håber,
at rigtig mange kolleger er villige til at øse af deres erfaringer
omkring bedømmelsen af de enkelte studieretningsprojekter. Vi
opfordrer alle til at udvise en stor grad af åbenhed – og lade
enhver tvivl komme eleverne til gode. Det er klart, mange kolleger
vil have rigtig svært ved at bedømme nogle opgaver, hvor matematik
måske nok indgår; men ikke er hovedfaget. Hvordan skal man som
matematiklærer være i stand til at bedømme en billedanalyse? Hvordan
skal man vægte en konkret analyse af en avisartikel? Som underviser
i matematik er det svært at vurdere en opgave, der har dansk eller
engelsk som hovedfag; men vi må have tillid til, at den anden lærer,
der bedømmer opgaven, spiller med åbne kort. Den tillid er en vigtig
forudsætning for, der bliver tale om en fair bedømmelse af elevens
opgave.
Der er
næppe tvivl om, vi forventer nogle opgaver af et rimeligt højt
niveau, ikke mindst set i lyset af, eleverne har haft 14 dage til at
skrive opgaven. Noget tyder dog på, at eleverne i år har skullet
bruge de 14 dage til også at læse om emnet og koble mellem fagene,
så måske har skrivefasen reelt været kortere end den tid, vi kender
fra SSO. Det er ikke sikkert, kvaliteten af
studieretningsprojekterne generelt overstiger de gamle SSO-opgaver.
Vi vil
opfordre til, enhver tvivl kommer eleverne til gode.
Eksamensresultaterne ved skriftlig eksamen kender vi all, så det
kunne være rart med nogle succeshistorier, som viser, at eleverne
har klaret sig fint, selvom de har valgt at skrive i matematik…
Titlerne på opgaverne er meget forskellige. Her nævnes blot nogle
stykker, idet de fremsendte opgaver kan hentes
he
Gruppearbejde om
studieretningsprojekter med særligt fokus på opgaveformuleringer
1. Emne: Spilteori(Matematik og
dansk (+statistik))
Indledningsvis skal du i hovedtræk forklare
de begreber, som anvendes til beskrivelse af statistiske data og
til at teste hypoteser om disse data.
På baggrund af to artikler i Nyhedsavisen
af den 26. september 2007, ”Danske Mænd knækker fedmekurven” og
”Salg af fortrydelsespiller er eksploderet” skal du forholde dig
reflekterende og opsætte en statistisk model til analyse og
kritik af de to aktuelle problemstillinger.
Udarbejd en
analyse af de ovennævnte to artikler, hvor du vurderer mediets
anvendelse af statistik.
2. Emne: Det gyldne snit
(Matematik og dansk)
Du skal udarbejde en artikel om Det gyldne
snit.
Indledningsvis skal artiklen rumme en
definition samt en kort historisk udredning af begrebet ”Det
gyldne snit”. Mediet kan f.eks. være en artikel i Illustreret
Videnskab med overvejelser om modtagergruppe m.v.
Med udgangspunkt i definitionen af
begrebet, Det Gyldne Snit, skal du give eksempel på geometrisk
konstruktion af Det Gyldne Snit, hvor du detaljeret gør rede
for, at .
3. Emne: Engelske matematikere
(Matematik og Engelsk)
Giv en historisk oversigt over arbejderne
af Napier og Briggs og kom i Napiers tilfælde ind på udviklingen
af logaritmerne.
Giv eksempler på forskellene og lighederne
i metoderne, de to udviklede og giv eksempler på, hvordan de
konstruerede tabeller.
Forklar desuden, hvordan det britiske
universitetsmiljø og samfundet generelt spillede ind på Napiers
og Briggs forskning og liv.
4. Emne:
Archimedes
(Matematik og Dansk)
Giv en oversigt over Archimedes' liv og
arbejder og gennemgå hans algoritme til bestemmelse af . Beskriv og udled andre af hans formler, bl.a. til
bestemmelse af rumfang og arealer.
Forestil dig, at du står for et bidrag til
et hæfte til en matematikfestival for folkeskolens 7-8. klasser.
Dit bidrag skal give et portræt af Archimedes og hans samtid i
det antikke Grækenland. Din formidling af stoffet skal passe til
målgruppen på 13-14 år og skal bidrage til en forståelse af den
græske matematikers betydning for geometriens udvikling. Omfang:
250-300 ord. I et selvstændigt afsnit skal du redegøre for de
refleksioner, som du har gjort dig ved denne formidlingsopgave.
5. Emne: Optimering (Matematik og
Virksomhedsøkonomi)
Gør rede for nogle af de matematiske
metoder, der bruges til optimering. Kom herunder ind på
kvadratisk optimering og gevinstmaksimering. Gør endvidere rede
for nogle af de elementer, der bør indgå i virksomhedernes
prisfastsættelse.
Analyser de matematiske optimeringsmetoder
ved at inddrage beviser. Analyser desuden, hvordan
prisfastsættelse foregår i praksis.
Vurder optimeringsmetodernes praktiske
anvendelsesmulighed.
r:
Filosofisk matematik (Matematik og Dansk)
Kryptering/Kodning (Matematik og Dansk)
Logik
(Matematik og Dansk)
Engelske matematikere (Matematik og Engelsk)
Archimedes (Matematik og Dansk)
Geometri, det gyldne snit og andre konstruktioner (Matematik og
Engelsk)
Perspektivtegning (Matematik og Engelsk)
På emu'en
http://www.emu.dk/gym/fag/ma/ ligger en meget stor samling af
paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Men da mange af
disse er rettet mod STX, kunne det være godt med tiden af få en lille
samling af HHX forløb her.
Matematiklærernes aldersfordeling
I efteråret 2005 afviklede
HMF en (uvidenskabelig) spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af
hvordan aldersfordelingen blandt lærerne er.
Ud fra de data, der er
indkommet, kan vi konkludere, det bestemt ser ud til at være hold i
hypotesen omkring lærermangel i matematik på sigt. Hvis
svarskemaerne er repræsentative (hvilket kan diskuteres), er der
tale om følgende procentvise aldersfordeling blandt lærerne, der
underviser i matematik pt. på hhx: